Giuseppe Lazzaro

Sicilien

Giuseppe Lazzaro laver kompromisløs vin på Sicilien og er bosat i Milo på østsiden af Etna. Giuseppe var i en periode på 10 år kælderchef hos Frank Cornelissen, men startede i 2020 med at lave sine egne vine fra i alt 2,5 hektar.

Markarbejdet er økologisk certificeret (selvom vinene dog ikke er det), og Giuseppe arbejder med dyb respekt for områdets biodiversitet og mikroklima. Markerne er fordelt mellem vulkanens øst- og nordside i de fire kommuner Giarre, Milo, Castiglione di Sicilia samt Randazzo, hvor jordbunden på Etna naturligvis er af vulkansk oprindelse. Vinrankerne er mellem 60-90 år gamle.

Vinen, som Giuseppe Lazzaro i øvrigt fremstiller i Filippo Rizzos kælder hos Lamoresca, er helt sin egen – den er kompleks og unik med et helt tydeligt terroirpræg.

Produkter fra Giuseppe Lazzaro