Gustinella

Sicilien

I begyndelsen af 2020 flyttede Sonia Gambino fra Milano til Sicilien nærmere bestemt til landsbyen Maletto på skråningen af Etna for at lave vin. Sonias familie kommer oprindeligt fra Sicilien, og Sonia har derfor allerede et naturligt forhold til øen og den forholdsvis ukendte og isolerede by på vulkanen.

Sonias bedstefar ejede landsbyens Palmento – en slags forløber til Cantina Sociale – som efter høsten forvandlede landsbybeboernes druer til vin. 40 år senere har historien nu gentaget sig, og en ny kælder er blevet født. Gustinellas vine er bjergvine fremstillet af lokale og nærmest ukendte druer beliggende 1000-1200 meter over havets overflade. Alt arbejde i kælder og mark udføres fuldstændigt manuelt med den største respekt for druerne og uden nogen former for tilsætninger overhovedet.

Vinmarkerne er over 100 år gamle, og kombinationen af Etnas vulkanske jord og den syditalienske varme skaber lette, sarte og delikate vine, som samtidig er rige på masser af smag og kompleksitet.

Vi har desværre ikke nogen varer hjemme fra denne producent for tiden

Tilmeld dig vores nyhedsbrev , så får du opdateringer når vi får nye varer hjem.