Arianna Occhipinti
2022 SP68 Rosso
En flaske 2022 SP68 Rosso Rødvin fra Arianna Occhipinti, Sicilien i Italien

Produkttype

Rødvin

Land

Italien

Område

Sicilien

Drue

Frappato, Nero d'Avola

Indhold

0.75 l

Producent

Arianna Occhipinti

200,00 DKK

Arianna Occhipinti

Sicilien

Arianna Occhipinti er niece til Giusto Occhipinti fra vinhuset COS, og hun lavede sin første årgang i 2004 blot 21 år gammel. Hun har ikke meget til overs for de ting, hun lærte på ønologistudiet, men er i stedet inspireret af folk som hendes onkel Giusto såvel som Josko Gravner og Nicolas Joly. I dag har hun for længst cementeret sit navn som en af Siciliens mest seriøse vinmagere.

Fremgangsmåden er samvittighedsfuldt arbejde i markerne samt spontangæring, minimal svovl og nul klaring og filtrering i kælderen. På trods af dette gider Arianna Occhipinti ikke påklistres en betegnelse som ”naturlig” – det handler i sidste ende bare om at lave god vin.

Stilen er umanipuleret men meget præcis. Nok er vi på Sicilien, men vinene har et bevidst køligt udtryk med masser af syre intakt, dels på grund af relativt højtliggende marker, dels fordi Arianna hverken vander eller gøder og derved tvinger vinstokkene til at søge dybere ned i den kalkholdige undergrund, der gemmer sig under det øverste jordlag. Drikbarheden er stor, men der er alligevel en kerne af seriøsitet, som gør vinene til mere end bare ”vin de soif”.

Se alle produkter fra Arianna Occhipinti

Lieu-dit anbefaler

Her er vores bud på andre vine der stilmæssigt kan noget af det samme som den aktuelle vin du kigger på. For hver vinbonde vi arbejder med, har vi forsøgt at besvare spørgsmålet: ”Hvis man kan lide at drikke vinene fra denne vinmager, hvad ville man så ellers have glæde af at drikke fra vores portefølje?”.