Domaine de Chassorney
2022 Saint Romain Rouge - Sous la Velle
En flaske 2022 Saint Romain Rouge - Sous la Velle Rødvin fra Domaine de Chassorney, Bourgogne i Frankrig

Produkttype

Rødvin

Land

Frankrig

Område

Bourgogne

Drue

Pinot Noir

Indhold

1.5 l

Producent

Domaine de Chassorney

770,00 DKK

Domaine de Chassorney

Bourgogne

Domaine de Chassorney er grundlagt af Frédéric Cossard i 1996, og gennem et kvart århundrede har han etableret sig selv som en absolut referenceproducent i Bourgogne.

Imidlertid har ingen af Freds børn valgt at gå vinvejen, så han har de seneste år ledt efter en langsigtet løsning for at sikre, at markerne og domainet kunne føres videre i samme ånd. I slutningen af 2018 faldt tingene på plads, da Fred påbegyndte et samarbejde med Aurélien Verdet, der har været ven af huset gennem mange år. Aurélien driver i forvejen sin families vingård i Arcenant i Hautes-Côtes de Nuits og er søn af Alain Verdet, der plantede sine første marker i 1971 og må betragtes som en af pionererne inden for økologisk vindyrkning i Bourgogne.

Årgangene 2019-2021 blev fortsat vinificeret af Fred Cossard i hans kælder i Saint Romain med Aurélien ved hans side. Fred har således brugt næsten fire år på at lære Aurélien alle hans vinifikationsteknikker. Men fra årgang 2022 har Aurélien stået helt på egne ben og vinificeret alle vinene fra Domaine de Chassorney i sin egen kælder i Arcenant.

Dermed er markerne, appellationerne og navnet blevet ført videre, og Aurélien fortsætter det kompromisløse markarbejde, som også kendetegner hans familiedomaine. I kælderen fortsætter han de samme grundlæggende vinifikationsprincipper, herunder 100% helklasegæring og relativt lange macerationer med skånsom ekstraktion, men med Aurélien ved roret fornemmer man samtidig konturerne af et lidt mere klassisk Bourgogne-udtryk.

I mellemtiden fortsætter Fred ufortrødent med at lave sine négociantvine, som vi kender dem, under eget navn i sin kælder i Saint Romain.

Se alle produkter fra Domaine de Chassorney

Lieu-dit anbefaler

Her er vores bud på andre vine der stilmæssigt kan noget af det samme som den aktuelle vin du kigger på. For hver vinbonde vi arbejder med, har vi forsøgt at besvare spørgsmålet: ”Hvis man kan lide at drikke vinene fra denne vinmager, hvad ville man så ellers have glæde af at drikke fra vores portefølje?”.