Produkttype
Rødvin
Land
Frankrig
Område
Beaujolais
Drue
Gamay
Indhold
0.75 l
Producent
Maï Roblin Bazin
350,00 DKK
Maï Roblin Bazin
Maï Roblin Bazin er født og opvokset i vinlandet mellem Meursault og Beaune i Bourgogne, men kommer dog ikke fra en vinfamilie. Selvom 2022 er debutårgangen, har niveauet og de meget små mængder gjort, at Maïs vin allerede nu er enormt efterspurgt, og vi er derfor meget begejstrede for at have fået lov at aftage noget af den.
Maï Roblin Bazin insisterer på ikke at købe druer, men i stedet på at dyrke sine marker selv, og derfor laver hun pt også kun en enkelt vin fra ét terroir i meget små mængder. Efter grundigt forarbejde har hun fundet en lille parcel i Juliénas, omgivet af skov og marker, hvor biodiversiteten trives og græsset får lov til at gro i den upløjede jord.
I kælderen arbejder Maï med en kolossal opmærksomhed, tålmodighed og omhyggelighed, og den burgundiske baggrund er heller ikke til at tage fejl af. Hun gør blandt andet brug af helklasegæring men uden maceration carbonique, som det ellers er normen i Beaujolais. Lagring er i debutårgangen en blanding af et enkelt gammelt bourgognefad og resten i ståltank.
Stilen er dyb, seriøs og strukturereret, men samtidig virkeligt letdrikkelig. Det er så langt fra bællebeaujolais, som man kan komme, og alligevel har man hele tiden lyst til at tage en tår mere. Vi modtager ganske få flasker, som vi forsøger at fordele efter bedste evne.
Lieu-dit anbefaler
Her er vores bud på andre vine der stilmæssigt kan noget af det samme som den aktuelle vin du kigger på. For hver vinbonde vi arbejder med, har vi forsøgt at besvare spørgsmålet: ”Hvis man kan lide at drikke vinene fra denne vinmager, hvad ville man så ellers have glæde af at drikke fra vores portefølje?”.