Mai et Kenji Hodgson
2020 MF Doux
En flaske 2020 MF Doux Sød vin fra Mai et Kenji Hodgson, Loire i Frankrig

Produkttype

Sød vin

Land

Frankrig

Område

Loire

Drue

Chenin Blanc

Indhold

0.5 l

Producent

Mai et Kenji Hodgson

560,00 DKK

Mai et Kenji Hodgson

Loire

Japanskfødte Mai og canadiskfødte Kenji ankom til Frankrig i 2009 med et midlertidigt turist- og arbejdsvisum. De havde begge tidligere arbejdet på vingårde i Canada og Japan, men mødet med folk som Olivier Cousin og Marc Angeli gav dem et fuldkomment nyt syn på vinfremstilling. Mai & Kenji Hodgson besluttede sig for at slå sig ned i Frankrig, og herefter gik tingene stærkt. Med opmuntring og støtte fra flere lokale bønder i Anjou lavede de deres første årgang i 2010.

I dag har de omkring 4,5 hektar, som dyrkes med enorm omhyggelighed og masser af manuelt arbejde. Arbejdet i kælderen er meget low-tech og båret af en tillid til, at tålmodighed altid giver bedre resultater i det lange løb end forsøg på unødig intervention. Spontangæring, nul klaring og filtrering og absolut ingen tilsætning af svovl er alle selvfølgeligheder hos Mai & Kenji.

Mai et Kenji Hodgsons vine har ofte brug for lang tids flaskelagring for at finde deres rette balance, men vi har efterhånden så mange års erfaring med disse vine, at vi med stor selvsikkerhed kan sige, at balancen altid indfinder sig, og når dette sker, er resultatet intet mindre end magisk. Deres Cabernet Franc er på en gang rustik og utæmmet, men på samme tid helt enormt elegant og balanceret. Deres Chenin Blanc er notorisk længe om at gære færdigt, og i langt de fleste årgange et studie i en teknisk set uperfekt vin, der opnår perfektion i kraft af dens balance mellem alle delelementer. Men først og fremmest altid sitrende fyldt med energi, stor kompleksitet og enorm drikkeglæde.

Se alle produkter fra Mai et Kenji Hodgson

Lieu-dit anbefaler

Her er vores bud på andre vine der stilmæssigt kan noget af det samme som den aktuelle vin du kigger på. For hver vinbonde vi arbejder med, har vi forsøgt at besvare spørgsmålet: ”Hvis man kan lide at drikke vinene fra denne vinmager, hvad ville man så ellers have glæde af at drikke fra vores portefølje?”.