Les En Hauts

Beaujolais

Les En Hauts er opstået efter 20 års venskab mellem Frédéric Cossard og Damien Coquelet. Fred er kendt for sine fremragende Bourgogner, men har altid været stor fan af Beaujolais, som efter 2. verdenskrig nød samme anerkendelse som en Grand Cru fra Côte de Nuits. Damien har siden starten i 2007 vist, hvor talentfuld han er, og høster i dag stor anerkendelse i Beaujolais for sit samvittighedsfulde markarbejde og non-interventionistiske kælderarbejde.

Med det fælles projekt i Les En Hauts arbejdes der 100% økologisk i marken, ligesom der håndhøstes i små kasser for at beskytte druerne, inden vinen vinificeres og ældes i cementæg. Fred og Damien laver blandt andet en Morgon fra nordøstvendte marker og 50 år gamle stokke, mens de sydøstvendte marker i Chiroubles huser stokke på intet mindre end 100 år. Stilen er let, elegant og seriøs, og niveauet er fuldt på højde med, hvad man kan forvente sig af de to erfarne vinmagere.

Produkter fra Les En Hauts