Produkttype
Rødvin
Land
Frankrig
Område
Alsace
Drue
Pinot Noir
Indhold
0.75 l
Producent
Domaine Rietsch
210,00 DKK
Domaine Rietsch
Jean-Pierre Rietsch har fremstillet vin fra familiens marker siden 1987, men familien har rødder som landmænd i Mittelbergheim siden det 17. århundrede. I dag kan Jean-Pierre fremvise en imponerende portefølje af usminkede vine uden nogen former for tilsætninger, der alle sammen er fra økologisk certificerede marker. Det er vine med et klart aftryk af Alsace, men Jean-Pierre er bestemt ikke tynget af fastgroede traditioner. Spontangæring, nul klaring og filtrering samt nul tilsat svovl er en selvfølge, og der eksperimenteres med macerationsvine, lagring i solera og andre teknikker, der ellers ikke er tradition for i denne region. Kompleksitet og umiddelbar drikkeglæde går hånd i hånd hos Domaine Rietsch. Det er vine der år efter år finder en imponerende balance og lethed, men aldrig fremstår simple og endimensionelle.
Lieu-dit anbefaler
Her er vores bud på andre vine der stilmæssigt kan noget af det samme som den aktuelle vin du kigger på. For hver vinbonde vi arbejder med, har vi forsøgt at besvare spørgsmålet: ”Hvis man kan lide at drikke vinene fra denne vinmager, hvad ville man så ellers have glæde af at drikke fra vores portefølje?”.