Els Jelipins
2014 Vi Negre
En flaske 2014 Vi Negre Rødvin fra Els Jelipins, Penedès i Spanien

Produkttype

Rødvin

Land

Spanien

Område

Penedès

Drue

Garnacha, Sumoll

Indhold

0.75 l

Producent

Els Jelipins

470,00 DKK

Els Jelipins

Penedès

Els Jelipins kom til verden ud fra et ønske om at skabe et familieejet vinprojekt, der ville give Glòria Garriga og datteren Berta mulighed for at bo i bakkerne ved Font-Rubí vest for Barcelona. Her var drømmen at leve et mådeholdent liv i samspil med naturen for at kunne værdsætte de simple ting i livet. I 2001 gik den tidligere ingeniør derfor i gang med at lede efter de bedste vinmarker omkring Font-Rubí, hvor jorden, vinrankerne og klimaet hver især havde specielle karakteristika, og hun fandt det hele i Penedès Superior.

Druerne kommer fra forskellige vinbønders marker spredt ud på skråningerne i området, men det er Glòria og Berta, der selv omhyggeligt kultiverer dem uden nogen former for kemi eller andet, der forstyrrer naturens gang. Siden 2003 har Glòria lavet sine ikoniske vine med en produktion på få tusinde flasker, og produktionen bliver bevidst holdt lavt, så familien selv kan lave alt arbejdet uden at skulle ansætte arbejdere.

Els Jelipins bruger hovedsageligt den gamle lokale druesort Sumoll (80-100 år gamle stokke), som nu er et særsyn i Spanien, men rødvinen består også af Garnacha og roséen af Macabeo, og selv orangevinen består af Sumoll samt Montonega. Der håndhøstes ad flere omgange om morgenen, og det er kun de bedste druer, der udvælges til vinificeringen.

Vinene laves med naturligt forekommende gær og uden temperaturkontrol, klaring eller filtrering, men dog med en smule tilsat svovl inden flaskning. Symbolerne på flaskerne ændrer sig fra årgang til årgang, hvilket komplicerer afkodningen af, hvilken vin man rent faktisk står med i hænderne, men samtidig er det med til at understrege, at de faktisk er noget helt specielt. Det er vin, der kræver ens opmærksomhed og beviser, at ”stor” vin ikke behøver at være det samme som koncentreret vin. Vinene er lyse, lette og elegante, men samtidig komplekse og bundseriøse.

Se alle produkter fra Els Jelipins

Lieu-dit anbefaler

Her er vores bud på andre vine der stilmæssigt kan noget af det samme som den aktuelle vin du kigger på. For hver vinbonde vi arbejder med, har vi forsøgt at besvare spørgsmålet: ”Hvis man kan lide at drikke vinene fra denne vinmager, hvad ville man så ellers have glæde af at drikke fra vores portefølje?”.