Domaine Montanet-Thoden
2019 Bourgogne Vézelay - Galerne
En flaske 2019 Bourgogne Vézelay - Galerne Hvidvin fra Domaine Montanet-Thoden, Bourgogne i Frankrig

Produkttype

Hvidvin

Land

Frankrig

Område

Bourgogne

Drue

Chardonnay

Indhold

0.75 l

Producent

Domaine Montanet-Thoden

Domaine Montanet-Thoden

Bourgogne

Jean og Catherine Montanet har, siden de plantede deres første marker i 1987, været en af hovedkræfterne bag revitaliseringen af Vézelay som vinregion. Domaine Montanet-Thoden begyndte som et ”cave cooperative”, men i 1999 brød Jean ud af kooperativet og dannede Domaine de la Cadette for derigennem at skabe det bedst mulige grundlag for at skabe usminkede vine, der bedst reflekterer terroiret i Vézelay.

I dag driver familien tre separate virksomheder, der alle fremstiller vine efter samme grundprincipper (se også La Sœur Cadette og Domaine de la Cadette). Domaine Montanet-Thoden ejes af Catherine Montanet og Tom Thoden, men vinene laves i dag af sønnen Valentin, der viderefører den filosofi, som blev grundlagt af hans forældre. Økologi i marken, minimal intervention i kælderen, nul klaring og filtrering og absolut minimal tilsætning af svovl ved flaskning.

Domaine Montanet-Thoden laver Bourgogner på et virkelig højt niveau, der fortsat kan sælges til menneskelige priser, hvilket er ved at være lidt af en sjældenhed. Vinene er generelt kendetegnet ved elegance, præcision og mineralitet. Mange af cuvéerne ser udelukkende lagring i ståltanke, og for de af vinene, der kommer på barriques, anvendes udelukkende gamle fade.

Se alle produkter fra Domaine Montanet-Thoden

Lieu-dit anbefaler

Her er vores bud på andre vine der stilmæssigt kan noget af det samme som den aktuelle vin du kigger på. For hver vinbonde vi arbejder med, har vi forsøgt at besvare spørgsmålet: ”Hvis man kan lide at drikke vinene fra denne vinmager, hvad ville man så ellers have glæde af at drikke fra vores portefølje?”.