Produkttype
Rødvin
Land
Italien
Område
Piemonte
Drue
Nebbiolo
Indhold
0.75 l
Producent
Cristina Prandi
280,00 DKK
Cristina Prandi
Cristina Prandi har vores fulde beundring. Hendes talent er uomtvisteligt, og hun har allerede imponeret med sine første årgange af Langhe Nebbiolo, som har udspring i det klassiske, men samtidig er i den helt sarte, lyse og saftige ende af skalaen.
Cristina er født ind i en vinfamilie og har tætte bånd til familiens vingård i Barolo by, der blev etableret i 1864. I de over 30 år, hvor Cristinas onkel, Giuseppe Prandi, stod ved roret, valgte han at holde op med at aftappe vinen, og derfor cirkulerede “Prandi”-flaskerne ikke i 36 år samtidig med, at Barolo for alvor kom på verdenskortet. Men han gik samtidig til opgaven med den største respekt for området, vinmarkerne og familiens traditioner. Sammen med kærligheden til jobbet, er disse værdier blevet viderebragt til Cristina, der siden 2015 har arbejdet for Giuseppe. Sideløbende har hun arbejdet med sit eget projekt, der er lige så lille, som det er ambitiøst, og da hendes første årgang 2019 blev frigivet, blev der endelig igen flasket vin i Prandi-familiens navn.
Der hører en hektar i Paiagallo samt en hektar i La Morra til vingården, som historisk set er blevet vinificeret i familiens hjem og kælder midt i Barolo by, men efter sin onkels død i 2023, har Cristina købt en ny kælder i La Morra. Det er desuden planen løbende at udvide produktionen med flere marker, ligesom 2021 Barolo vil blive frigivet i 2025, og 2023 Barolo Paiagallo bliver sat til salg i 2027.
Cristina har lige fra vores første samtaler og besøg imponeret os med sin aldeles kompromisløse tilgang til arbejdet i både mark og kælder, der bygger på en kæmpe respekt for overleverede traditioner, naturen, området og Nebbiolo-druen. Markarbejdet er forbilledligt, og i kælderen anvendes der spontangæring og maceration i cementbeholdere samt lagring i store egetræsfade og ståltank for at lade vinen komme til udtryk bedst muligt.
Lieu-dit anbefaler
Her er vores bud på andre vine der stilmæssigt kan noget af det samme som den aktuelle vin du kigger på. For hver vinbonde vi arbejder med, har vi forsøgt at besvare spørgsmålet: ”Hvis man kan lide at drikke vinene fra denne vinmager, hvad ville man så ellers have glæde af at drikke fra vores portefølje?”.