Produkttype
Hvidvin
Land
Australien
Område
Victoria
Drue
Chardonnay, Riesling
Indhold
0.75 l
Producent
Nikau Farm
Max 1 per kunde.
500,00 DKK
Udsolgt
Du kan finde flere vine fra producenten her: Nikau Farm.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at få besked, når der er en ny årgang hjemme.
Nikau Farm
Newzealænderen Dane Johns har ved siden af Momento Mori påbegyndt et utroligt ambitiøst projekt med Nikau Farm. Sammen med familien bor han på gården i Gippsland, hvor der hører hele 95 hektar til. Men lige så stor, som farmen er, lige så mikroskopisk er vinproduktionen.
Markerne, der er fra starten af 00’erne, har i al deres tid ligget fuldstændig uberørte hen, samtidig med at de er omringet af et naturligt økosystem og dyreliv både over og under jorden. Jordbunden er unikt for området og består mest af kompakt sandsten fra en ældgammel havbund med et rigt organisk lag af meget frugtbar muld. Også klimaet er unikt, da markerne ligger forholdsvist tæt på kysten, men stadig får relativt meget nedbør og kolde nætter på grund af højden og eksponeringen.
Der hører blot to små parceller til Nikau Farm på 0,75 hektar hver, der aldrig har set skyggen af sprøjtemidler, og i dag fortsætter Dane med en less is more-tilgang, mens han tilpasser sig naturens cyklus. Han arbejder som besat i markerne og bruger det meste af dagen på at pleje jorden og vinstokkene i hånden. Udbyttet holdes bevidst lavt, hvilket giver omkring 5-700 flasker fra hver parcel (ja, du læste rigtigt), så det gælder altså om at slå til, når man har chancen.
Målet med vinene er at frembringe det renest mulige udtryk med respekt for den særegne natur og det unikke område. Danes vigtigste opgave er at frembringe druer af exceptionel høj kvalitet, hvorfra ”vinen laver sig selv”. Det betyder absolut ingen tilsætninger overhovedet, ingen pumpe eller eg, men i stedet élevage på ståltank. Vinen gærer naturligt, langsomt og uden maceration, inden den flaskes i hånden. Hvis du kender og kan lide Momento Moris vine, bør du holde et vågent øje med Nikau Farm. Det er de reneste og mest fortræffelige vine, der er kommet fra Dane Johns hænder efter årevis af hårdt arbejde, dedikation, tålmodighed og erfaring.
Lieu-dit anbefaler
Her er vores bud på andre vine der stilmæssigt kan noget af det samme som den aktuelle vin du kigger på. For hver vinbonde vi arbejder med, har vi forsøgt at besvare spørgsmålet: ”Hvis man kan lide at drikke vinene fra denne vinmager, hvad ville man så ellers have glæde af at drikke fra vores portefølje?”.