Az. Agr. Farnea di Marco Buratti
Marco Buratti er manden bag Azienda Agricola Farnea, der består af cirka to hektar vinmarker og tre hektar skov i nationalparken Colli Euganei sydvest for Padova. Marco begyndte at rydde skovområdet for at plante vinmarker i 2003, og markerne har været dyrket uden helt uden kemi fra begyndelsen. Første årgang var 2007, og vinene bliver lavet under meget beskedne forhold, uden temperaturstyring, kulturgær, klaring, filtrering eller tilsat svovl.
Marcos vine er vilde, utæmmede, voldsomt aromatiske og dybt indsmigrende. Vil du have ”stor” vin, som du kan meditere over hele aftenen i dit allerstørste Bourgogne-glas, skal du gå et andet sted hen. Det her er ikke vin, der maner til eftertænksomhed, men vin med høj bællefaktor, der giver dig ren og umiddelbar drikkeglæde.
Vi har desværre ikke nogen varer hjemme fra denne producent for tiden
Tilmeld dig vores nyhedsbrev , så får du opdateringer når vi får nye varer hjem.