Produkttype
Rødvin
Land
Frankrig
Område
Bourgogne
Drue
Pinot Noir
Indhold
0.75 l
Producent
Fraté
3.230,00 DKK
Fraté
Fraté, som betyder bror på korsikansk, er et samarbejde mellem vindistributøren Wine Monopole med base i Beaune samt Frédéric Cossard.
I 2021 begyndte Wine Monopole – sammen med en ejerkreds bestående af to Bourgogne-vinbønder samt en ”courtier” (mellemmanden der formidler kontakten mellem vinbønder og négocianthuse) – at sætte en række projekter i søen, hvor de gav talentfulde vinmagere muligheden for at arbejde med druer og terroirs, som de ellers ikke normalt har adgang til. Først kom Roc Breïa i Bourgogne, hvor den unge og fremadstormende Theo Dancer fremstiller vinene, samt Plume i Jura, hvor den ligeledes talentfulde Bourgogne-vinbonde Aymeric Geantet fremstiller vine på druer fra området nær Rotalier.
I 2022 kom Fraté med på listen – et projekt født ud af venskabet mellem Fred Cossard og den føromtalte ”courtier”. Fred søgte druer fra Jura, og samarbejdet var derfor oplagt. Da Fred allerede laver en bred vifte af vine, var målet ikke at lave en lang række cuvéer men derimod at begynde med to vine fra Jura samt to vine fra Premier og Grand Cru terroirs i Bourgogne, som Fred ikke normalt arbejder med.
Vinene fremstilles i Freds kælder i Saint Romain, og fremgangsmåden er den helt samme som vinene fremstillet under eget navn. Den velinformerede læser vil bemærke, at med debutårgangen 2022 fra Fraté, er det første gang siden 2011, at der bliver lavet Meursault i Freds kælder og første gang siden 2015, at han laver rød Grand Cru.
Lieu-dit anbefaler
Her er vores bud på andre vine der stilmæssigt kan noget af det samme som den aktuelle vin du kigger på. For hver vinbonde vi arbejder med, har vi forsøgt at besvare spørgsmålet: ”Hvis man kan lide at drikke vinene fra denne vinmager, hvad ville man så ellers have glæde af at drikke fra vores portefølje?”.
-
2023 Côte de Nuits Villages - Les Essards
Antoine Lienhardt
Bourgogne, Frankrig
Rødvin, 0.75 l
450,00 DKK -
-
-
-