Produkttype
Rødvin
Land
Frankrig
Område
Bugey
Drue
Mondeuse
Indhold
0.75 l
Producent
Domaine du Perron
310,00 DKK
Domaine du Perron
François Grinand er manden bag Domaine du Perron (tidligere La Vigne Du Perron) beliggende i den uanselige landsby Villebois i Bugey, et område der ofte er overset grundet dets placering midt mellem mere kendte vinområder som Bourgogne, Beaujolais, Jura og Savoie. François dyrker selv Chardonnay, Pinot Noir og Gamay fra cirka tre hektar marker, der udelukkende kan nås til fods, hvorfor alt arbejde i marken foregår ved håndkraft. Desuden køber han Mondeuse, Jacquère og Altesse fra ligesindede producenter i Savoie.
Kælderen er ydmyg og meget low tech: En gammel kurvepresse, nogle glasfibertanke og nogle gamle fade. Temperaturstyring og andre moderne fiksfakserier er intet sted at finde. Vinene gærer uden nogen former for tilsætning, og der hverken klares, filtreres eller svovles forud for flaskning. Vinene fra Domaine du Perron besidder en ekstrem lethed og drikkevenlighed, men har samtidig nok dybde og kompleksitet til, at det aldrig bare bliver bællevin.
Lieu-dit anbefaler
Her er vores bud på andre vine der stilmæssigt kan noget af det samme som den aktuelle vin du kigger på. For hver vinbonde vi arbejder med, har vi forsøgt at besvare spørgsmålet: ”Hvis man kan lide at drikke vinene fra denne vinmager, hvad ville man så ellers have glæde af at drikke fra vores portefølje?”.