Lamoresca

Sicilien

Filippo Rizzo laver uimodståelige, elegante og langt fra typiske vine på et højtliggende plateau cirka 450 meter over havets overflade midt i ingenmandsland på Sicilien. Vi er langt fra kysten i den sydligste del af regionen Catania og med 50 kilometer til nærmeste vinbonde. Gården er på cirka 11 hektar, men kun lidt under fem af dem dyrkes med vinstokke. Markarbejdet er økologisk certificeret, og i kælderen går Filippo sine egne veje i bestræbelsen på at lave lette, kølige og lavalkoholiske vine. Filippo bryder sig ikke om dogmer og er desuden heller ikke meget for betegnelsen naturlig vin. Men det ændrer ikke ved, at han i Lamoresca de facto fremstiller nogle af de mest rene og umanipulerede udtryk af de lokale druesorter, især Frappato, der i lokal dialekt går under betegnelsen Nerocapitano.

Produkter fra Lamoresca