Etienne Courtois
Etienne Courtois er søn af Claude Courtois, der er en af de store pionérer inden for både økologisk jordbrug og umanipuleret vinproduktion i Loire. Gradvist er mere og mere af vinfremstillingen gået fra far til søn, og i dag er det Etienne, der står i spidsen for domainet under kyndig vejledning af sin far.
Courtois-familiens gård Les Cailloux du Paradis ligger midt i Sologne og er på bedste vis et eksempel på, når biodiversitet går hånd i hånd med det at være selvforsynende. Træer, frugttræer, skov og marker spreder sig over området, hvor der gror Gamay, Cabernet Franc, Côt (Malbec), Cabernet Sauvignon, Sauvignon Blanc, Pineau d’Aunis og cirka 30 andre sorter. Kemikalier er bandlyst på gården og i stedet hersker traditionelle metoder og manuelt arbejde.
I kælderen arbejdes der hands-off og med stor tålmodighed, og nogle vine lagrer i alt fra fire til ti år i gamle fade, ligesom Etienne fx har introduceret amphora. Ud af det kommer der seriøse og ekspressive vine sprængfyldt med energi, der er tilvejebragt af familiens årtier lange erfaring med en sund og levende jord og ærlig vinifikation. Etienne eksperimenter dog også med kortere ældningstider, hvilket giver vine med og højere syre og mere friskhed.
Familien byder i øvrigt på endnu et vinproducerende medlem, da også Julien Courtois laver vine under domaine-navnet Le Clos de la Bruyère i samme område.