Antoine Lienhardt
Antoine Lienhardt er fjerde-generations vinmager på familie-domainet Guyot-Lienhardt i Comblanchien. Siden han overtog driften af domainet 2011, er der sket en lang række meget ambitiøse tiltag, der har løftet vinenes kvalitet til et imponerende højt niveau. Markarbejdet følger biodynamiske principper og har siden 2018 været fuldt ECOCERT-certificeret. Traktoren har været erstattet af hest siden 2015, og Antoine planter træer i markerne for at skærme dem fra nærliggende naboer, der ikke har valgt en lige så samvittighedsfuld tilgang til markarbejdet.
Kvaliteten fra høsten har nået et så højt niveau, at Antoine nu føler sig i stand til at arbejde med 100% helklaser og nul tilsat svovl under vinifikationen. Skånsomme macerationer uden kraftig ekstraktion, ingen tilsætninger, nul klaring eller filtrering, og brugen af nyt fad er helt droppet. Som Antoine selv formulerer det, så skal træet findes i vinmarkerne, ikke i vinen. Antoine Lienhardt laver vine, der på bedste vis balancerer et klassisk, rent og bundseriøst udtryk med høj drikkeglæde og en meget umiddelbar tilgængelighed.
-
2023 Côte de Nuits Villages - Emphase
Antoine Lienhardt
Bourgogne, Frankrig
Rødvin, 0.75 l
530,00 DKK -
2023 Côte de Nuits Villages - Les Essards
Antoine Lienhardt
Bourgogne, Frankrig
Rødvin, 0.75 l
450,00 DKK -
-