Produkttype
Hvidvin
Land
Tyskland
Område
Baden
Drue
Gutedel
Indhold
0.75 l
Producent
Makalié
210,00 DKK
Makalié
Bag Makalié står Karoline og Max, og selve navnet er en sammensætning af ordene Maka, som blandt Siouxindianere betyder jord samt lié, der på fransk betyder forbindelse. Og at der skal være en forbindelse til jorden, mener parret alvorligt. Selvom 2020 er deres første årgang, har Karoline og Max nemlig arbejdet i over 10 år hos biodynamiske producenter, mens de i dag er i gang med at realisere deres egen drøm om at fremstille håndlavede vine via en enormt opmærksom tilgang til arbejdet med naturen.
Markerne ligger i det sydvestlige Tyskland i Markgräflerland, som grænser op til Schwarzwald samt Frankrig og Schweiz. Vinrankerne beskæres forsigtigt på de stejle marker, ligesom der bruges kompost af teblade samt planteekstrakt til at holde jorden sund og i balance. Parret arbejder i det hele taget med en minimal brug af teknologi og høster fx i hånden.
I kælderen gør Makalié brug af spontangæring og lang modning i træfade og amphora. De afholder sig helt fra at klare og filtrere og tilsætter kun en smule svovl for at stabilisere vinen. Der er tale om en mikroskopisk produktion på nogle hundrede flasker af hver cuvée, så det er bestemt ikke det nemmeste hus at arbejde med. Ikke desto mindre er Makaliés vine fuldstændigt overbevisende med en finesse og elegance, som er sjældent set i Tyskland. De er rene og præcise og på en og samme tid levende og autentiske.
Lieu-dit anbefaler
Her er vores bud på andre vine der stilmæssigt kan noget af det samme som den aktuelle vin du kigger på. For hver vinbonde vi arbejder med, har vi forsøgt at besvare spørgsmålet: ”Hvis man kan lide at drikke vinene fra denne vinmager, hvad ville man så ellers have glæde af at drikke fra vores portefølje?”.