Julien Renard

Mosel

Siden sin debutårgang 2018 har Julien Renard imponeret os stort, og år efter år frembringer han vin på et ekstremt højt niveau, hvilket allerede har givet ham et trofast følge. Vinene er så langt fra frugtig Moselriesling med restsødme, som man kommer. Julien laver tørre, knivskarpe og mineralske vine med masser af syre og en imponerende balance, og vinene bliver kun bedre og bedre med mere tid i flasken. Det er vine, der på trods af deres meget lave indhold af svovl holder sig åbne og udvikler sig i dagevis.

Franskmanden Julien Renard driver 0,7 hektar i Winningen i Mosel sammen med sin kæreste på ekstremt stejle marker, hvor alt arbejde udføres i hånden og uden kemi. I kælderen er det spontangæring, nul bâtonnage, nul filtrering og lang élevage. Vi glæder os altid ekstra meget til Juliens nye årgang, og gang på gang sidder vi tilbage med et smil på læben, når vi har smagt den.

Produkter fra Julien Renard