Laherte Frères
2014 Les Empreintes - Extra Brut
En flaske 2014 Les Empreintes - Extra Brut Mousserende fra Laherte Frères, Champagne i Frankrig

Produkttype

Mousserende

Land

Frankrig

Område

Champagne

Drue

Chardonnay, Pinot Noir

Indhold

0.75 l

Producent

Laherte Frères

590,00 DKK

Laherte Frères

Champagne

Jean-Baptiste Laherte startede det familieejede domaine helt tilbage i 1889, hvor han gik i gang med at plante de første vinranker i Chavot lige uden for Épernay i Marne. Sjette generation består af Laherte Frères (Laherte-brødrene) Thierry og Christian, der assisterer Aurélien Laherte på syvende generation med at føre traditionerne videre og få det bedste ud af terroiret.

Domainet strækker sig over 11 ha og omkring 75 parceller fordelt blandt ti landsbyer i Coteaux Sud d’Epernay, Côte des Blancs og Vallée de la Marne, hvor nogle af stokkene er over 70 år gamle. Terroiret varierer en del, men består gennemgående af kalksten, der er essentielt for at give finesse til champagnerne. Der arbejdes både økologisk og biodynamisk, selvom vinene ikke er certificerede, og herudover køber Aurélien druer fra ligesindede bønder.

I kælderen er det altoverskyggende mål at lave levende vine. Druerne høstes, når de har nået fuld modenhed og kommer derefter i en direkte presse, hvorefter vinifikationen følger en simpel sti, der hjælpes på vej af tyngdekræften, spontangæring og en smule omrøring. Vinene omstikkes en til to gange, inden de flaskes, og der gøres enten ikke brug af dosage eller kun i minimal grad for at lade champagnerne udtrykke sig selv på bedste vis.

Laherte Frères laver rene, autentiske og komplekse champagner, som både byder på stenet mineralitet fra Côte de Blancs og robust frugtighed fra Marnedalen.

Se alle produkter fra Laherte Frères

Lieu-dit anbefaler

Her er vores bud på andre vine der stilmæssigt kan noget af det samme som den aktuelle vin du kigger på. For hver vinbonde vi arbejder med, har vi forsøgt at besvare spørgsmålet: ”Hvis man kan lide at drikke vinene fra denne vinmager, hvad ville man så ellers have glæde af at drikke fra vores portefølje?”.