Giovanni Canonica
2018 Langhe Nebbiolo
Langhe Nebbiolo

Produkttype

Rødvin

Land

Italien

Område

Piemonte

Drue

Nebbiolo

Indhold

0.75 l

200,00 DKK

Giovanni Canonica

Giovanni Canonica driver et lille agriturismo i hjertet af Barolo, hvor han i kælderen desuden fremstiller Barolo af den gamle skole fra marken Paiagallo, der ligger lige over Barolo by. Giovanni er den eneste der fremstiller denne mark som en enkeltmarksvin, og da han kun besidder 1,5 ha, er der tale om en ganske mikroskopisk produktion, dog siden 2012 hjulpet en smule på vej af en ny mindre markbesiddelse i kommunen Grinzane Cavour. I mange år har Canonica været en af Barolos bedst bevarede hemmeligheder, men den uhørt høje kvalitet af hans vine, kombineret med en meget sympatisk prissætning, har i de seneste år gjort hans vine til nogen af Piemontes mest eftertragtede blandt kendere. Baroloen fremstilles med lang maceration på fiberglastank (30-40 dage), efterfølgende lagring på store slovenske egefade og absolut minimal SO2 under hele processen. Stilen er klassisk Barolo af den gamle skole, men altid med en helt uimodståelig indsmigrende aromatik, enorm elegance og med et element af vildskab, som følge af Giovannis meget sparsomme brug af svovl og hands-off tilgang til vinifikationen, der løfter hans vine op på et niveau hvor de færreste producenter kan være med.

Se alle produkter fra Giovanni Canonica

Lieu-dit’s anbefaling

Vinene nedenfor er vores bud på vine der stilmæssigt kan noget af det samme som den aktuelle vin du kigger på. Vi fokuserer ikke så meget på drue, producent og region, men anbefaler i stedet vine baseret på vores subjektive vurdering af vinens samlede profil. Vi garanterer ikke at ramme plet hver gang, men til gengæld gør vi os umage og forsøger at anbefale anderledes vine der giver en lignende oplevelse.