Produkttype
Rødvin
Land
Frankrig
Område
Bordeaux
Drue
Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc, Carménère, Malbec
Indhold
0.75 l
290,00 DKK
Château le Puy
Denne ejendom på højre bred i Bordeaux, tæt beliggende på Saint-Emilion, er ejet af Amoreau-familien, der i dag dyrker markerne på 14. generation. Slottet er ikke klassificeret da det ligger i yder-appellationen Côtes de Francs, der ligger på samme plateau som Saint-Emilion og Pomerol. Le Puy er lidt af en anomali for Bordeaux, idet domænet er fuldt økologisk certificeret og kompromisløst har implementeret biodynamiske principper i såvel mark- som kælderarbejde. I dag råder familien over 51 ha. primært beplantet med Merlot og med mindre besiddelser af Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Malbec, Carmenère og Semillon. I kælderen er spontangæring, nul klaring og filtrering samt nul tilsætning af svovl en selvfølge. Vinene fremstår klassiske og knivskarpe, men alligevel med en uhørt lethed og elegance som følge af en insisteren på at gå sine egne veje uden skelen til Parker-points. Det er vine med en meget umiddelbar tilgængelighed i deres ungdom, men som samtidig lagrer fænomenalt i mange årtier.
Lieu-dit’s anbefaling
Vinene nedenfor er vores bud på vine der stilmæssigt kan noget af det samme som den aktuelle vin du kigger på. Vi fokuserer ikke så meget på drue, producent og region, men anbefaler i stedet vine baseret på vores subjektive vurdering af vinens samlede profil. Vi garanterer ikke at ramme plet hver gang, men til gengæld gør vi os umage og forsøger at anbefale anderledes vine der giver en lignende oplevelse.