Produkttype
Rødvin
Land
Italien
Område
Piemonte
Drue
Nebbiolo
Indhold
0.75 l
360,00 DKK
Fabio Gea
Man skal stå tidligt op og spidse ører hvis man skal følge med Fabio Gea når han først begynder at tale. Han er oprindeligt geolog af uddannelse og har rejst kloden tynd for at studere landbrug og jordbundsforhold, men hans verdensbillede er et konstant kaos af nye idéer og besynderlige indfald balancerende et sted mellem genialitet og vanvid. Fabio er hverken økolog eller biodynamiker, men har gradvist udviklet sin egen sensitivitet og tilgang i markerne, kraftigt inspireret af Masanobu Fukuoka. Kælderarbejdet er lavteknologisk, manuelt og umiskendeligt Fabio. Rustfrit stål er gradvist udfaset til fordel for keramik, glas, cement og træ. Ingen temperaturstyring, kulturgær, klaring eller filtrering og tilsætning af svovl udelades helt for en stor del af hans cuvéer. Hans første årgang var 2009 og selvom Fabio fortsat er relativt ukendt i lokalområdet, er han på rekordtid blevet et ikon uden for landets grænser - og med rette! Kvaliteten er uomtvistelig og vinene er på en gang både respektfulde for traditionen og ekstremt grænsesøgende.
Lieu-dit’s anbefaling
Vinene nedenfor er vores bud på vine der stilmæssigt kan noget af det samme som den aktuelle vin du kigger på. Vi fokuserer ikke så meget på drue, producent og region, men anbefaler i stedet vine baseret på vores subjektive vurdering af vinens samlede profil. Vi garanterer ikke at ramme plet hver gang, men til gengæld gør vi os umage og forsøger at anbefale anderledes vine der giver en lignende oplevelse.