Piero Busso
2014 Barbaresco Gallina
Barbaresco Gallina

Produkttype

Rødvin

Land

Italien

Område

Piemonte

Drue

Nebbiolo

Indhold

0.75 l

560,00 DKK

Piero Busso

Societá Agricola Piero Busso blev grundlagt af Pieros far i 1953, som også plantede Nebbioloen, der i dag omkranser hjemmet. I dag er det Piero, hans kone og to børn, der tager sig af vinproduktionen og alle de opgaver, der følger med.

Barbaresco’erne kommer fra Grand Cru-marker i Albesani, Mondino, Gallina (Neive) og i San Stunet (Treiso), der alle har en optimal eksponering mod solen og ideel jordbund. Piero Busso har en naturlig og holistisk tilgang til vinfremstillingen og arbejder økologisk i marken, selvom man først fra 2019-årgangen vil være certificeret. Det meste arbejde udføres i hånden herunder høstningen, hvor druerne lægges i små kasser for at skåne dem mest muligt, inden de afstilkes.

I kælderen vinificeres hver enkelt mark hver for sig for at være tro mod terroiret. Der tilføjes ingen kemiske eller industrielle tilsætningsstoffer, og i stedet får naturgæren lov til at styre processen. Macerationstiden (udblødningen af mosten ved kontakt med skallerne) går oftest langsomt og varer op til 60 dage. Vinen ældes derefter i store egetræsfade (botti), inden de flaskes uden at være blevet klaret eller filtreret.

De højtliggende marker i Neive er kendt for Barbaresco’er med bløde tanniner, elegant tekstur og seriøs dybde, og selvom Piero Busso laver traditionel Barbaresco, er det i en stil, der sagtens kan drikkes ungt.

Se alle produkter fra Piero Busso

Lieu-dit anbefaler

Her er vores bud på andre vine der stilmæssigt kan noget af det samme som den aktuelle vin du kigger på. For hver vinbonde vi arbejder med, har vi forsøgt at besvare spørgsmålet: ”Hvis man kan lide at drikke vinene fra denne vinmager, hvad ville man så ellers have glæde af at drikke fra vores portefølje?”.