Slope

Thibaud Capellaro er alt hvad man kan ønske sig fra en vinbonde: Hårdtarbejdende, determineret og ”no bullshit” typen. Han grundlagde Slope i 2018, hvor han lejede sig ind i en kælder i Condrieu. Druerne er alle négociant, købt fra producenter i Rhône og Ardèche, men Thibaud tænker langsigtet og har større planer end blot at være négociant. Han har erhvervet sig tre små parceller i Côte-Rôtie: 2 små parceller fra François Bouillot-Salomon, der har været dyrket økologisk gennem mange år, og en sidste parcel fra en ældre herre der aldrig har fundet det relevant at plante andet end frugttræer på sin mark, selvom hans mark er AOC Côte-Rôtie! Thibaud har ryddet marken, anlagt terrasser for at undgå erosion (da marken er ekstremt stejl) og plantet Syrah, således at han i fremtiden kan fremstille Côte-Rôtie fra denne mark. Et monumentalt stykke arbejde der vidner om, hvor ambitiøs Thibauds har været fra begyndelsen. I kælderen er spontangæring, nul klaring eller filtrering, brugte fade og minimal til slet ingen tilsat svovl. Vi glæder os utrolig meget til at følge projektet over de næste mange år.

Produkter fra Slope