Jauma

Adelaide Hills

Jauma blev startet i 2010 af James Erskine med vinmarker i området omkring McLaren Vale og Adelaide Hills. James har en baggrund som sommelier, har studeret landbrugsvidenskab ved UC Davis og University of Adelaide og har arbejdet gennem en årrække på vingårde i Europa. Han er en af de fire grundlæggere af Natural Selection Theory, en gruppe af ligesindede vinmagere (der ligeledes tæller Tom Shobbrook, Anton van Klopper fra Lucy Margaux og nu afdøde Sam Hughes), der er gået imod strømmen af meget kontrolleret og teknologifokuseret Australsk vinfremstilling, og i stedet insisteret på bæredygtigt landbrug og low-tech vinifikation helt uden tilsætninger i kælderen.

Jauma fremstiller vin af eksemplarisk dyrkede druer og intet andet, men James kan sit kram, og hans vine udviser altid en imponerende balance og renhed. Han er især blevet kendt for sin store sensitivitet, når det kommer til fremstilling af Grenache, men hans portefølje spænder den dag i dag meget bredere end det. Fælles for alle hans vine er dog en lethed, præcision og elegance, som man sjældent finder på disse breddegrader.

Produkter fra Jauma