Gilles Berlioz

Gilles Berlioz etablerede sit domaine i 1990, da han arvede to hektar vinmarker fra sin far i Chignin i Savoie. Familien har ikke førhen haft vindyrkning som deres primære erhverv, men Gilles besluttede sig for at springe ud i en karriere som autodidakt vinbonde. I dag tæller domænet cirka 3½ hektar marker, og Gilles mener selv, at dette er en god størrelse, når man ikke ønsker at have mange ansatte, og det meste arbejde i marken foregår ved hjælp af hest og håndkraft. Gilles arbejder med lokale druesorter som Mondeuse, Roussanne, Jacquère og Altesse, der alle høstes med lavt udbytte. Ambitionen er at fremstille mikrocuvéer, der fremhæver de forskellige terroirs omkring Chignin. I kælderen arbejder Gilles Berlioz i overensstemmelse med månefaserne, uden brug af pumpe og med minimal tilsætning af svovl.

Vi har desværre ikke nogen varer hjemme fra denne producent for tiden

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så får du opdateringer når vi får nye varer hjem.