Gérard Schueller

Domaine Gérad Schueller ligger på bakkerne i Husseren-les-Châteux i Alsace for foden af en række gamle ruiner. Her regerer Bruno Schueller, der har lavet vin siden 1982 og er alt andet end mainstream. Han laver omkring 40 forskellige cuvéer med hvert sit særpræg, og omkring 25 af dem frigives hvert år.

Grand Cru-markerne ligger mellem Eguisheim og Husseren-les-Chateaux. Men måske ligger de mest interessante marker i Bildstœcklé, der med sin kalkholdige jord er blandt de mest eftertragtede i Alsace. Vitifikationsmetoderne bunder i biodynamiske idéer, men Bruno Schuellers tankegang er helt sin egen.

Vinen laves med minimal intervention, hvor ingen eller kun en smule svovl tilsættes i løbet af vinifikationen. Under førstegæringen reduceres sukkerindholdet til et minimum, hvorefter den malolaktiske gæring går i gang. Resultatet er gyldne og aromatiske vine med stor kompleksitet, mineralitet og personlighed. Det er det mest ekstreme Alsace, der findes, som byder på noget helt andet, end hvad man ellers finder på de kanter. Vinene skal nogle gange ligge i år, før de kan drikkes, men når de er klar og finder deres balance, er det noget af det mest magiske, der findes.

Vi har desværre ikke nogen varer hjemme fra denne producent for tiden

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så får du opdateringer når vi får nye varer hjem.