François Ecot

François er oprindelig jazzmusiker og har drevet vinimport sammen med sin forhenværende hustru. Men produktionssiden trak i François og efter at have gennemført et skoleforløb i Beaune i 1998, slog han sig ned i sin bedstefars hus i Mailly-le-Château mellem Auxerre og Vezelay for selv at lave vin. Han har købt en række parceller, der ikke har været dyrket siden Phylloxera udryddede alle vinplanter i området mere end 80 år siden, og har genplantet markerne med bl.a. Pinot Noir, Pinot Beurrot, César, Pineau d’Aunis og Gamay. Markarbejdet er ekstrem omhyggeligt og i kælderen arbejder han uden kulturgær, temperaturstyring, klaring, filtrering eller tilsat svovl. François arbejder både med macération carbonique og med mere traditionel Bourgogne vinifikation i åbne beholdere, men generelt sigtes der mod en relativt lys stil uden alt for høj ekstraktion. François laver desuden en række négociant vine på købte druer fra forskellige appellationer i Bourgogne og Beaujolais.

Produkter fra François Ecot