Domaine Rietsch

Jean-Pierre Rietsch har fremstillet vin fra familiens marker siden 1987, men familien har rødder som landmænd i Mittelbergheim siden det 17. århundrede. I dag kan Jean-Pierre fremvise en imponerende portefølje af usminkede vine uden nogen former for tilsætninger, alle sammen fra økologisk certificerede marker. Det er vine med at klart aftryk af Alsace, men Jean-Pierre er bestemt ikke tynget af fastgroede traditioner. Spontangæring, nul klaring og filtrering samt nul tilsat sulfit er en selvfølge og der eksperimenteres med macerationsvine, lagring i solera og andre teknikker, der ellers ikke er tradition for i denne region. Kompleksitet og umiddelbar drikkeglæde går hånd i hånd hos Rietsch. Det er vine der år efter år finder en imponerende balance og lethed, men aldrig fremstår simple og endimensionelle.

Produkter fra Domaine Rietsch