Atimo
2022 Malvazija
En flaske 2022 Malvazija Orange vin fra Atimo, Istria i Kroatien

Produkttype

Orange vin

Land

Kroatien

Område

Istria

Drue

Malvasia

Indhold

0.75 l

Producent

Atimo

340,00 DKK

Atimo

Istria

Filip Koletnik er vokset op i Østrig og har studeret jura, inden han endte i Slovenien, hvor han blev administrerende direktør i en optisk virksomhed. Ikke umiddelbart den mest logiske vej til at blive vinmager, men Filip har altid haft naturvin som sin hobby, og skabertrangen i ham var så stor, at han i dag laver vin uden intervention fra marker i både Kroatien og Slovenien under navnet Atimo.

Atimo betyder øjeblik på italiensk (som egentligt staves Attimo), ligesom billedet på vinenes etiket er et øjebliksbillede taget af en slovensk fotograf i starten af 1900-tallet. Navnet er samtidig et anagram af ti amo, der med et godt skud patos selvfølgelig betyder jeg elsker dig på italiensk. De italienske referencer hænger givetvis sammen med, at Filip har store idoler i producenter som Dario Princic og Radikon i Friuli på den anden side af grænsen.

Filip Koletnik holder selv til i Kranj 25 km nord for Ljubljana, men køber sine druer fra biodynamiske bønder, som han har opbygget stor tillid til. Selve høsten står han selv for og kan dermed håndhøste de sundeste druer med den helt rigtige modenhed. Markerne i Kroatien ligger både i det centrale Istrien og i Petrovija på vestkysten, og selve vinifikationen foregår i Šišan i det sydlige Istrien. Markerne i Slovenien ligger i Goriška Brda, og selve vinen fremstilles i Plešivo tæt på den italienske grænse.

I kælderen arbejder Filip med udgangspunkt i, at de bedste ting er naturlige, og at selve druen indeholder alt det, der skal til for at skabe vinen. Derfor blander han sig så lidt som muligt for at frembringe vine, som både afspejler terroiret og det øjeblik, som de kommer fra. Det vil sige ingen kulturgær, ingen klaring eller filtrering, ingen temperaturstyring og ingen tilsat svovl. Vinen macererer i ni måneder i gamle 500 liter tonneaux-fade og modnes efterfølgende i gamle egetræsfade med bærmen i minimum 12 måneder.

Atimo laver levende, fyldig og aromatisk vin med en kompleks mineralitet, lang eftersmag og et tydeligt præg af et terroir, der er helt sit eget.

Se alle produkter fra Atimo

Lieu-dit anbefaler

Her er vores bud på andre vine der stilmæssigt kan noget af det samme som den aktuelle vin du kigger på. For hver vinbonde vi arbejder med, har vi forsøgt at besvare spørgsmålet: ”Hvis man kan lide at drikke vinene fra denne vinmager, hvad ville man så ellers have glæde af at drikke fra vores portefølje?”.

  • En flaske 2023 Terra Forte Orange vin fra Tanca Nica, Sicilien i Italien

    2023 Terra Forte

    Tanca Nica

    Sicilien, Italien

    Orange vin, 0.75 l

    500,00 DKK
  • En flaske 2021 Sivi Orange vin fra Radikon, Friuli i Italien

    2021 Sivi

    Radikon

    Friuli, Italien

    Orange vin, 0.75 l

    290,00 DKK
  • En flaske 2022 Fistful of Flowers Orange vin fra Momento Mori, Victoria i Australien

    2022 Fistful of Flowers

    Momento Mori

    Victoria, Australien

    Orange vin, 0.75 l

    230,00 DKK
  • En flaske 2020 Jak Orange vin fra Dario Princic, Friuli i Italien

    2020 Jak

    Dario Princic

    Friuli, Italien

    Orange vin, 0.75 l

    390,00 DKK
  • En flaske 2019 Bianco Trebez Orange vin fra Dario Princic, Friuli i Italien

    2019 Bianco Trebez

    Dario Princic

    Friuli, Italien

    Orange vin, 0.75 l

    390,00 DKK