Land
Australien

Region
Barossa Valley

Kommune
Tanunda

Grundlagt
2015

Hjemmeside
Nej

Profil
Yetti and the Kokonut er grundlagt af Dave Geyer og Koen Janssens, og det noget besynderlige navn kommer fra Dave og Koens kaldenavne blandt kolleger i vinbranchen. Projektet begyndte i den mere obskure ende af skalaen: Daves svigerforældres havde en lille mark beliggende i Eden Valley beplantet med den for Australien lidet udbredte Sercial drue, der mest er kendt fra Madeira. Dave og Ken besluttede sig for at høste og vinificere druerne, men havde ikke forstillet sig at det skulle resultere i et produkt der rent faktisk skulle sælges og som skulle lægge fundamentet for den succes som Yetti and the Kokonut er blevet til på ganske kort tid. I dag laver Dave og Koen ikke blot deres Sercial, men ligeledes en bredere vifte af ekstremt læskende og uhøjtidelige, men samtidig dybt aromatiske og nærmest flamboyante vine fra købte druer. Pt. tæller porteføljen bl.a. en Savagnin med skindkontakt, en rosé lavet på Grenache og Gewürztraminer samt en blanding af Muscat Blanc og Muscat Rose à Petit Grains, Muscat d’Alexandria, Grenache og Riesling. Druerne kommer fra eksemplarisk dyrkede marker og i kælderen arbejdes der uden tilsat svovl og anden unødig fikumdik.

Tilbage