Land
Australien
Region
Barossa Valley
Kommune
Seppeltsfield
Grundlagt
2007
Hjemmeside
www.shobbrookwines.com.au
Profil
Tom Shobbrook holder til i den lille by Seppeltsfield i Barossa Valley, Australien. Efter at have arbejdet på vingårde i Italien, vendte han tilbage til Australien i 2007 for at lave vin fra familiens 9 ha vinmarker. Inspireret af erfaringerne fra Italien begyndte Tom at udforske en anden retning end man almindeligvis finder i Barossa Valley. Markerne dyrkes eksemplarisk og med stor omtanke og i kælderen arbejdes der med ægformede cementtanke og uden brug af kulturgær, syrejustering, klaring, filtrering og anden fikumdik. Svovl tilsættes kun i meget små doser ved flaskning. Tom er en af de fire grundlæggere af Natural Selection Theory, en gruppe af unge og ligesindede vinmagere (der ligeledes tæller James Erskine, Anton van Klopper og nu afdøde Sam Hughes), der ønsker at drive australsk vin i en ny og mindre kontrolleret retning.