Land
Italien

Region
Friuli-Venezia Giulia (Carso)

Kommune
Sgonico

Grundlagt
1965

Hjemmeside
www.agriturismoskerlj.com

Profil
Matej Skerlj og hans hustru Kristina er indbegrebet af vinbønder med jordforbindelse. Med en enorm ydmyghed og lige så stor arbejdsomhed dyrker de, på tredje generation og med hjælp fra Matejs forældre, familiens marker i Carso på grænsen til Slovenien og tæt ved Trieste-bugten. Markerne dyrkes med stor omtanke og produktionen er mikroskopisk. Familien råder over 2 ha. beplantet med Vitovska, Malvasia og Terrano (Refosco) og har siden 1965 desuden haft et lille agriturismo hvor de bl.a. også fremstiller tørrede skinker. I kælderen holder Matej fast ved traditionerne, hvilket både for de røde og hvide vine indebærer minimal svovltilsætning, nul kulturgær, 100% afstilkning, ca. 3 ugers maceration med skallerne, efterfølgende 2 års lagring på store fade og flaskning uden forudgående klaring elle filtrering. Det er vine med stor præcision, finesse og kompleksitet.

Tilbage