Land
Italien

Region
Friuli

Kommune
Oslavia

Grundlagt
1948

Hjemmeside
www.radikon.it

Profil
Stanko Radikon og sønnen Saša står i spidsen for vinhuset Radikon, der holder til i byen Oslavia i Friuli. Det hele startede med Stanko’s bedstefar Franz Mikulus, der plantede den lokale druesort Ribolla Gialla i 1930’erne, og da Stankos forældre overtog gården i 1948, plantede de Merlot, Friulano og Pinot Grigio. Stanko overtog styringen af gården i 1980 og begyndte at flaske vinene i eget navn, hvor de førhen var blevet solgt i bulk. I 1995 tog produktionen en voldsom drejning, da Stanko besluttede sig for at vende tilbage til en vinproduktion mere nær den, hans bedstefar praktiserede: Lange macerationer (typisk 3-4 måneder) i store åbne træfade efterfulgt af 3 års lagring på store slovenske egefade og siden 2002 har alle vine været lavet uden tilsætning af svovl. I markerne arbejdes der med høj beplantningstæthed (omkring 7000 – 10000 planter/ha.) der skaber små udbytter, men en høj druekvalitet.

Tilbage