Land
Frankrig

Region
Auvergne

Kommune
Montaigut-le-Blanc

Grundlagt
2001

Hjemmeside
www.gite-vigneron-nature.com

Profil
Pierre Beauger er født og opvokset i Auvergne, hvor han siden 2001 har lavet meget personlige og individualistiske vine, der nærmest rutinemæssigt bryder med samtlige konventioner for området. Pierre undlader konsekvent at indlevere sine vine til de obligatoriske smagninger for at opnå AOC status som Côtes d’Auvergne. Pierre lejede oprindeligt 2 små parceller beplantet med Chardonnay og Gamay, men i dag laver han udelukkende vin fra egne marker i Champeix, som han har plantet i 2004 og 2007. Han dyrker Gamay, Pinot Gris og Sauvignon Blanc og produktionen er mikroskopisk. Pierre høster gerne sent og med meget høj modenhed, hvilket ofte giver ham druer med høj potentiel alkoholprocent og stor koncentration. Alligevel fornemmes hans vine aldrig tunge og klodsede, men snarere dybe, levende og med en stor aromatisk kompleksitet. Vinifikationen foregår uden nogen form for tilsætninger, med absolut minimal intervention og med en stor portion tålmodighed.

Tilbage