Land
USA

Region
Californien

Kommune
Somerset

Grundlagt
2001

Hjemmeside
www.laclarinefarm.com

Profil
Hank Beckmeyer og hans kone Caroline slog sig ned i Sierra Foothills i 2001, hvor de købte den gård, der skulle blive til La Clarine Farm. Forud for dette havde Hank over en tiårig periode arbejdet for diverse vingårde, men hans utilfredshed med tilgangen i såvel markerne som kælderen var undervejs vokset til et niveau, hvor eneste løsning var at gå solo og derved opnå fuld frihed i alle aspekter af produktionen. Hank har tidligere praktiseret biodynamik, men har sidenhen valgt at gå væk fra denne dyrkningsform, da han mener at selv biodynamikken bruger for meget tid på at forsøge at kontrollere naturens gang. I dag dyrkes hans marker med absolut minimal intervention, kraftigt inspireret af Masanobu Fukuoka, hvilket ofte er genstand for en del hovedrysten hos hans naboer. Selv dyrker han Tempranillo, Syrah, Tannat, Grenache, Negroamaro og Cabernet Sauvignon, og desuden køber han druer fra bønder som deler hans syn på markarbejde. I kælderen står opskriften ligeledes på minimal intervention: Nul tilsat gær, nul enzymer og andet hurlumhej, nul afstilkning, nul nye fade og kun en minimal svovltilsætning umiddelbart inden flaskning.

Tilbage