Land
Belgien

Region
Limbourg (Flandern)

Kommune
Hasselt

Grundlagt
2014

Hjemmeside
www.ginbelet.be

Profil
Gin Belet er ultra dedikeret garageproduktion fra Belgien, skabt af de to unge ildsjæle Koen Cosaert og Jules Dobbels. Koen og Jules har ingen standardgin i porteføljen, men laver udelukkende mikrobatches med varierende ingrediensliste for hvert batch. Fælles for alle destillater er fraværet af neutral alkoholbase. I stedet brygger de øl, cider og mjød og destillerer derefter denne base flere gange på små alambics for at opnå et mere karakterfuldt destillat. Det færdige produkt tæller for det meste mere end 40 forskellige frugter, urter, krydderier og blomster, og Jules og Koen arbejder målrettet med at opnå fuld kontrol over primærproduktionen, hvad enten det indebærer tætte relationer med bønder, biavlere, frugtavlere eller slet og ret at dyrke tingene selv. Resultatet er en række ekstremt aromatiske gins der samtidig er tilstrækkeligt bløde og runde til at kunne drikkes rent.

Tilbage