Land
Italien

Region
Pantelleria

Kommune
Pantelleria

Grundlagt
2005

Hjemmeside
www.serragghia.it

Profil
Gabrio Bini arbejdede oprindeligt som arkitekt i Milano, men i 1993 fik han mulighed for at købe nogle højt beliggende marker med gamle vinstokke på den italienske ø Pantelleria midtvejs mellem Sicilien og Tunesien. Mødet med legenden Pierre Overnoy i Jura blev en stor inspiration for Gabrio, og i 2005 grundlagde han Azienda Agricola Serragghia og begyndte at lave vin fra sine marker. Han pløjer med hest og udbyttet er meget lavt. Vulkansk jord, højt beliggende marker, overraskende moderate temperaturer året rundt og kølige havbriser skaber et klima hvor markerne kan dyrkes helt uden hurlumhej. Druerne gennemgår en langsom gæring under åben himmel i nedgravede amforaer og tilbringer efterfølgende mellem 3-4 måneder på drueskallerne før vinen omstikkes og lagrer videre i amforaer. Vinen flaskes i sidste ende uklaret, ufiltreret og uden tilsat svovl. Stilen er ekstremt lys, parfumeret og elegant og det er svært at fatte at disse vine stammer fra en ø, der ligger tættere på Afrikas kyst end på noget land i Europa.

Tilbage