Land
USA

Region
Californien

Kommune
Saint Helena

Grundlagt
2010

Hjemmeside
www.enfieldwine.com

Profil
Enfield Wine Co. blev grundlagt i 2010 af John Lockwood og kørte de første par år som en sidebeskæftigelse mens John bestyrede marker i Sonoma Coast og Russian River for Failla Wines. I 2013 tog han springet fuldt ud, sagde sit job op og gjorde Enfield Wine Co. til sin primære beskæftigelse. Produktionen er ganske lille og det er sådan John helst vil have det. Hans største passion er de små lommer af unikke terroirs, der fortsat kan findes i Californien når man ikke er afhængig af at høste store mængder. John ejer ikke selv marker, men arbejder i stedet tæt sammen med en række uafhængige bønder, der er drevet af det samme ønske om at lade den enkelte vinmarks unikke udtryk træde igennem.
Vinifikationen er lavteknologisk og hands off: Spontangæring, lagring på 500-600 liters fade for at begrænse fadpræget, nul klaring og filtrering og ingenting tilsat undervejs, bortset fra en begrænset dosis svovl efter malo er færdig. John laver ikke bællevin, men søger i stedet et klassisk udtryk med struktur og tannin, dog med laver alkohol og højere friskhed end man ofte finder det på de kanter.

Tilbage