Land
Frankrig

Region
Bourgogne

Kommune
Saint-Romain

Grundlagt
1996

Hjemmeside
www.chassorney.com

Profil
Frédéric Cossard er en meget energisk, perfektionistisk og ganske underholdende vinbonde. Fred er oprindeligt uddannet inden for mejeriproduktion og har taget præcisionen og hygiejnestandarderne fra dette fag med sig ind i vinproduktionen i sin bestræbelse på at lave vin helt uden brug af svovl. Vinene fra Domaine de Chassorney er fra egne marker, dyrket eksemplarisk og med brug af homøopatiske behandlinger. Vinene under navnet Frederic Cossard er négociant-vine, dvs. fremstillet fra købte druer. Fred fremstiller vine fra en lang række forskellige marker, men stort set alle vine fremstilles efter samme metode i kælderen. Hvidvine presses direkte af hele klaser uden afstilkning og gennemgår gæring og efterfølgende lagring i barriques uden omrøring af bærmen (batônnage). Rødvine fremstilles ligeledes altid af hele klaser, der gennemgår en lang maceration i store åbne træfade uden temperaturstyring (op til 42 dage, forudsat at årgangen tillader det). Efterfølgende lagring på barriques overstiger aldrig 12 måneder, hverken for hvid eller rød, og der bruges i gennemsnit 20% nye fade hvert år.

Tilbage